Royal Copenhagen, Glostrup

Nationalklenodie i nyt hus.

Danmarks kunstindustrielle nationalklenodie Royal Copenhagen har fået mere livsrum efter udflytningen til sit nye produktionshus i Glostrup. I flere menneskealdre har Royal Copenhagen fremstillet sin brugskunst i lokaler på Frederiksberg, hvor porcelænsfabrikken startede produktionen af det musselmalede for mere end 225 år siden.

Virksomheden har gennem tiden været i vækst, så produktionen er blevet udbygget trinvist gennem bygningsmæssige knopskydninger, der ikke har tilladt en optimal, rationel produktion.

En sådan produktion har Royal Copenhagen fået i sin nye fabrik, der er blevet ombygget og moderniseret så den fremstår som en retlinet, elegant og stringent ramme om den kreative kunstproduktion.

Kilde: Byggeplads.dk nr. 2 Juni 2005


Bygherre: Sjælsø
Areal: 16.000 m2
Aflevering: 2005
Arkitekt: Mannik & Storm